Udgiverne

Klaus Henrik Seidelin

Klaus Henrik Seidelin (1761-1811) var præstesøn og påvirket af oplysningstidens tanker. Han skrev, redigerede, trykte, opsøgte og bearbejdede. Mange af de som henvendte sig, var ikke gode til at skrive, så både Seidelin og efterfølgeren Kristensen påtog sig denne opgave. Det betyder at skrivestilen er ret ens selv om kilderne har været forskellige. Seidelin skrev om sin virksomhed i Politivennen 1799, 22. november 1806 (side 7131-7132) og i Politivennen 1808 (nr. 526, s. 8453-8456). Desuden om hans "fortabelse af sin levevej" 1805 (nr. 368, 11. maj). Seidelin udgav bladet 1798-1811, med stedfortrædere april – oktober 1804 (stedsønnen Jørgen Johan Albrecht Schønberg (1782-1841). (Se fx A. Egelund Møller: Klaus Henrik Seidelin. Skovlænge, 1996).

Efter Seidelins død videreførte bogholder ved Lottoer Hans Christian Amberg (1749-1815) Politivennen 18. maj 1811 – ? (nr. 674-693). Disse 66 numre haves ikke.

Kristen Kristensen

Seidelins ven og efterfølger Kristen Kristensen (1777-1849) var søn af brændevinsbrænder Jacob Christensen. Kristen Kristensen blev student 1795, studerede filologi, men da det pædagogiske seminarium oprettedes, forlod han studierne og var fra 1799 boghandler i nogle år. På et tidspunkt startede han i Københavns borgerlige Artilleri, sammen med Seidelin. I april 1808 var de løjtnanter og underviste i matematik, fortifikation og artilleri for de underofficerer der ville tage den teoretiske eksamen. Seidelin holdt også forelæsning for mandskabet på kaperskibe. Der blev afholdt eksamener i december 1808. 1817 blev han kaptajn ved det borgerlige Artillerikorps, 1826 major. Gift 17. maj 1800 Sophie Helene Achilla Beeken (død 11. november 1843). Se særskilt side om Kristensen.

Kristensens status over bladets første årgang ses i nr. 104 (27. december 1817) samt 4. januar 1840. Han skrev enkelte gange om redaktionens linje: I nr. 340, (6. juli 1822, s. 5493-5494) forsvarede han indrykning af et indlæg. I Nr. 416 (20. december 1823) Erklæring til Forfatteren af et anonymt Brev, antydede han at der havde været trusler mod bladet. I nr. 462 (6. November 1824) i artiklen Et Par Ord i Anledning af den anonyme Kritik i Conversationsbladet , forsvarede han tonen. På bladets 10-årsdag besluttede han at starte forfra med nummereringen. I en artikel i nr. 1096 (31. december 1836) viste Kristensen socialt engagement. Vanskeligheder med at distribuere bladet fremgår af postproblemerne til Frederikssund (7. april 1827). Hans svagelige helbred gjorde ham ude afstand til at besvare en anklage i Sandhedsfaklen pga sygdom, nr. 1099 (21. januar 1837). Skolelærer Beeken vikarierede for Kristensen 15. juli-30. september 1837 og 27. juli 1839-28. september 1839.

Annonce for Politivennen i Adresseavisen, 31. december 1819.



Kristen Kristensen udgav Politivennen 1816 – 9. april 1842, med stedfortrædere nov. 1822-marts 1823 og 16. aug. – 18. okt. 1828 (Johannes Christian Lange), 15. juli-30. september 1837 skolelærer A. H. Beeken og igen 27. juli 1839-28. september 1839. I en "Bekjendtgørelse", Politivennen 2. januar 1841 meddelte Kristensen at han overdrog redaktionen til hr. W. Walther.
Dødsannonce for Kristen Kristensen, Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger. 23. januar 1849.

En længere biografi over Kristen Kristensen findes her på bloggen.

De to første redaktører var som nævnt begge officerer i Københavns Borgerlige Artilleri. Borgervæbningen var på det tidspunkt velanset. Den havde deltaget i forsvaret af voldene under Københavns Bombardement 1807 med omkring 100 sårede og flere dræbte, deriblandt ikke så få Officerer. 11. august 1807 besatte korpset Langelinje og Qvinti Lynette. 3 faldne under bombardementet. Samme år inden bombardementet var der den 4.-5. Juli 1807 slagsmål mellem matroser og marinere, med sårede på begge sider. Marinerne stormede fx Nyboder. Borgervæbningen blev indsat og tilvejebragte orden. Kronprins Frederik takkede dem efterfølgende for det. Måske er det herfra Politivennens dybe mistro til matroser stammer. De omtales som regel nedsættende som tarvelige, truende og præget af kujonagtig flokmentalitet

For Kristensen kan satsningen på en militær karriere økonomisk set have været en givtig ting. Slaget på Reden 1801 havde betydet et boom for korpset. 1803 bestod korpset af 6 kompagnier efter en udvidelse på i alt 489 mand udvidedes til indtil 900 mand. Korpset bestod nu af en øverstkommanderende, en premiermajor, en sekondmajor, en regimentsfeldskær, og en auditør. 6 kaptajner, 6 stabskaptajner, 6 premierløjtnanter, 12 sekondlojtnanter, 12 fyrværkere, 6 kommandersergenter, 90 bombarderer, 90 overkonstabler, 810 underkonstabler, 12 tamburer og 6 pibere. Den øverstkommanderende fik 600 rigsdaler, piberne 480. Begge ganske betydelige summer. Kristen Kristensen nåede at avancere til at blive major inden han blev pensioneret, og han må have modtaget en ganske betydelig gage til at supplere de formentlig beskedne  indtægter fra Politivennen.


Redaktører 1841-46: 

1. jan. – 31. dec. 1841 W. Walther lavede en række længere temaartikler, 13 artikler er gengivet på denne blog. Artiklerne viser social indignation dels over de fattiges forhold, dels over fx præsters vellevned
1. januar-april 1842 K. Kristensen vendte tilbage for en tremåneders periode. Ingen artikler er gengivet her på webloggen. Han overlevede bladet til 1849.
9. april – 14. maj 1842. (nr. 1372-nr. 1375) cand. jur. C.L. Schønberg.
14. maj – 6. august 1842 (nr. 1376-nr. 1388). Litteratus G. Holst.
6. august – 7. november 1842 (nr. 1389-nr. 1401). Litteratus Ludvig Jacobsen.
7. november 1842 – 2. april 1845 (nr. 1402-nr. 1527) Litteratus L.M. d'Olin Hallberg. 27 artikler er medtaget på denne blog, fortrinsvis beskrivelser af København.
4. april – 8. august 1845. Fhv. landmand G.S. Preisler. Politivennen udkom i denne periode to gange om ugen (Nr 1528-nr. 1561, 1. august 1845). Ingen af disse artikler er med her.
8. august 1845 – (januar?) 1846. Hestehandler Michael Leonard Nathanson. Disse numre findes ikke i Københavns Bibliotekers samling. Se særlig side, samt hans selvbiografi fra 1859.

Her boede udgiverne ifølge Krak:

Seidelin, (K. H.), Bogtrykker, Pilestræde 84 (1798-1800) og Skrivtstøber (1802-1804). Kommandeerskersant ved det borgerlige Artillerie og Litteratus (1807), Lieuten. ved det borgerlige Artilleriee og Litteratus (1808), Sec. Lieut. ved det borgl. Artill. og Litteratus. Pilestræde 119 (1809-1811). Flere matrikler har heddet Pilestræde 84. Den daværende eksisterer ikke længere. Det gør 119 heller ikke.

Pilestræde 84 på Geddeskort. Adressen findes ikke i jævnførelsesregistret.
 
Schønberg, Skuespiller, Pilestræde 94 (1804). 
Amberg, H. C, l. Helliggeiststræde 157, nutidens Niels Hemmingsensgade 20 fra 1887. (1811-)


Klosterstræde 23. I denne bygning boede Kristen Kristensen da han genoptog udgivelsen af Politivennen i 1816.

Kristensen, C. (fra  1829 Kristensen, K.). Premierlieut. ved det borgerl. Artillerie og Boghandler, Klosterstræde 71 og 72 (nu 23-23 a-b) fra 1809/1811. (1815/1816-1817/1818), Capitain ved det borg. Artillerie og Boghandler (1818/19-1822), Capitain ved det borg. Artill. Vestergade 47 (i dag 17, 1. sal. 1823) (1824 mangler sider). Capitain ved det borg. Artill. og Exerceer Inspecteur, Vestergade 47 (1825). 


Vestergade 17, 1. sal hvor Kristen Kristensen udgav Politivennen i 1820'erne.

Major, ved det borg. Artill. og exerceer Inspecteur (indtil 1830), Vestergade 47 (1827-1830). St Kannikestræde 45, nu Store Kannikestræde 10 (1831-1844). Gothersgade 333, nu Gothersgade 43 (1845). Hj. af Suhmsg. og Hauserpladsen 197, nu Hauserplads 14/Suhmsgade 7 (1846-49). 

Kristen Kristensen boede i Store Kannikestræde nr. 10 (dengang nr. 45) i 13 år, fra 1831 til 1844. Det er det som de fleste genkender som Admiral Geddes Gård. Det fremgår ikke af Krak hvor han boede i huset. Men det kan have været her, i det gule bindingsværkshus.

Lange, J.C(hr). Boghandler Pilestræde 79 (1822-1823). Klareboderne 18/Pilestræde 47
Opført mellem 1780 og 1790 af bygmester Johan. Peter Boye Junge. Litteratus, har Leiebibliothek, Springgade 40, senere Pilestræde 64. (1828). 

A. H. Beeken, (stavemåden varierer) skolelærer, D. M. Borgergade 101. (Bygningen eksisterer ikke længere).

Schønberg, C. L. Cand. juris og Lærer, Høibroplads 45 (1842). Nørregade 33 (1843). 

Jacobsen, L. J. Bogtrykker, Springgade 14 (1842) Kunne være ham. 

Preisler, G. S. Commissionær, Chvn. Dronningensgade 260 (1845)

Nathanson, Mich. Leonh. Rigensgade 480. (1846) (Øster Voldgade 36)

Walther, Holst, Hallberg, og L. M. d'Olin optræder ikke i Krak.